logo-mini

Lidt om fotografenJan Johansen

Det skal være sjovt at fotografere og det skal være sjovt at blive fotograferet. Men det skal ikke være så sjovt at der ikke bliver fotograferet og der skal heller ikke fotograferes så meget at det ikke er sjovt.

Min passion for fotografi startede tilbage i 1975, da jeg mødte min kone - men egentlig startede jeg med at fotografere i det små som ung knægt. Så jeg har tilbragt mange timer i mørkekammeret under den røde pære og haft fingrene i fremkalder- og fixervæske. Dengang var det glæden ved at se billedet tone langsomt frem på papiret – glæden er den samme i dag, hvor billedet bliver ”fremkaldt” i Photoshop. Og så er det altid dejligt at se udtrykket hos den, der modtager et godt billede.

Selvom jeg holder meget af at fotografere både natur, makro og sport, er favoritmotivet billeder med mennesker - det kan være portrætter, bryllupsbilleder eller erhvervsfotos. Mennesker giver liv i billedet og gør det interessant. Og så elsker jeg hele seancen før og under fotograferingen, hvor min største opgave er få folk til at slappe af og være naturlige, så billedet bliver så godt som muligt. Det foregår altid med et smil på læben - det hele går meget nemmere med lidt humor.

 

Det vidste du måske ikke lige om fotografen:

Jeg har cyklet op ad Alpe d'Huez - jeg kan ikke li' stegt lever - og jeg er vild med Mark Knopflers guitarspil

 

 

 

Jan Johansen

Har du spørgsmål omkring en fotoopgave?